Randsyning af sko

I efteråret 2006 skulle det lige prøves, om jeg stadig kunne sy en rand på.

Tråden er lavet af hørgarn, beg og bivoks.
Skind ‘dutter’ for at beskytte fingerene.


Fra arkivet

For en 9-10 år siden kom jeg ud til et plejehjem i København, hvor en beboer med dobbeltsidet spidsfod havde behov for ortopædisk fodtøj.
Hun havde ikke stået op ved egen hjælp i over 10 år og var derved bundet til en kørestol.
Jeg tog mål og gipsafstøbninger af hendes fødder til et par støvler.

Afstøbningslæster med korkindlæg, cirklerne er for at skjule persondata.

Prøvningen foregik ved at hun hang i en lift, ikke de optimale forhold, så det er kun at håbe på, at man har regnet rigtigt, men hensyn til plads, vinkler og belastning.

Fødderne på indlægget mens kunden sidder ned.

2 uger efter udlevering kørte jeg forbi til kontrol og for tage disse billeder.
Der stod 6 fysioterapeuter og ventede på mig, lidt usædvanligt, men kort efter kom kunden gående ind i en talerstol ved egen hjælp, hun havde stort set ikke siddet stille efter hun fik fodtøjet.

Måske ikke de smukkeste støvler, men funktionelle..

Det er en af de dage man husker..



Uddannelsen nedlagt

Det kommer altid bag på mig, hvor hurtigt tiden går.

Men status er, at skomageruddannelserne blev nedlagt i efteråret 2010..

Ca. halvdelen af dem som driver ortopædiske skomagerier, nærmer sig pensions alderen.
Vi må håbe at der er nogle, der har lyst til at overtage virksomhederne og det vil være muligt
at tiltrække uddannet arbejdskraft fra udlandet.

Ellers vil der om 10 år vil der være mangel på skomagermestre og -svende.


Skomageren en truet faggruppe

Skofagenes faglige fællesudvalg har indstillet til undervisnings-
ministeriet om at skomageruddannelserne bør nedlægges.

Det sker på et tidspunkt hvor der er 6 elever med en praktikpladsaftale og hvor serviceskomagerne har taget den ny mesterlære til sig.
6 elever lyder måske ikke af mange, men det er et lille fag og det har tidligere været i større krise. Til sammenligning er der pt. 4 ortopædist-elever.

Betyder det, at der ikke længere er behov for skomagere i Danmark og  jeg bør overveje, at lukke min virksomhed og stille mig op i køen til en ny uddannelse?
Måske, men så længe folk ringer og søger min faglige ekspertise, de fleste henvist af læger og fysioterapeuter, vil jeg trodse al logik og fortsætte mit virke.

At et fag forsvinder når der ikke længere er brug for det, er en naturlig del af udviklingen, men at det er tid for skomagerfaget, vil jeg gerne betvivle.
Jeg mener, at Danmark vil miste for meget viden, hvis vi ikke længere kan uddanne nye skomagere under de rette forhold.

Ideen med denne blog er at vise hvad jeg laver i min virksomhed og hvad vi mister hvis faget forsvinder.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.